Præsentation af vores familie

En ny begyndelse

Her starter min blog... Samtidig med et helt nyt familieliv skal til at begynde. 

I dag er det præcis 1 uge siden at vi fik den besked at vores mindste barn, Hjalte på 3 år, har svær MBL mangel. Vores hverdag kommer til at blive anderledes og vi kan aldrig få vores gamle liv tilbage. Nu handler det meste om Hjalte. Hele tiden tænker vi på, hvordan vi kan undgå at han bliver syg igen.

Vores familie:

Jeg selv hedder Michelle og er 27 år. Jeg har siden december 2012 gået hjemme med Hjalte, da han har været for syg til at gå i pasningsordning. Jeg har gjort det til min karriere at gå hjemme. Jeg passer børn, hus og ikke mindst mand. Jeg har også en lille butik her i hjemmet, som har åbent 3 timer om dagen, så der også er plads til Hjaltes sygdom.

Min mand hedder Henrik og er 43 år. Han er elektronikmekaniker i søværnet. Vi har været kærester siden 2007 og har sammen Hjalte. Henrik har også Zakarias fra et tidligere forhold.

Amanda er 9 år. Jeg har fået hende med en anden mand, men de har ingen kontakt og derfor ser vi allesammen Amanda som Henriks datter. Amanda er særligt sensitiv og er derfor ekstra opmærksom på de ting der sker omkring hende. Hun er også virkelig intelligent og meget flittig, både i skolen og her hjemme.

Hjalte er som sagt 3 år. Han har gennem hele sit liv været meget syg og d. 10. Marts i år fik vi så svar på hvorfor. Hjalte har svær MBL mangel og vi skal vi til at indrette vores liv meget mere efter det. Han har astmatisk bronkitis med anfald ca. hver uge i vinterhalvåret. Hjalte går i børnehave her i byen, i den mindste børnehave vi kunne finde. Der er kun 40 børn i hele institutionen og det er bare rigtig godt. Han har gået der i 3 måneder, men har været meget fraværende pga sygdom. Han har trods det, meget glad for at være der og har allerede skabt gode venskaber. 

Zakarias er 9 år og er Henriks søn fra et tidligere forhold. Zakarias har ADHD og andre psykiske problemstillinger og går på special-skolen Tejbjerg. Han har haft det rigtigt svært med det, at gå i skole. På Tejbjerg skolen håndtere de Zakarias godt og vi er mere fortrøstningsfulde nu. Zakarias fylder meget og tager meget tid og kræfter, men med den rette struktur, går det meget godt. 

Dette er vores familie og som I nok kan se, kan det blive besværligt at få plads til alle. Vi har én der er højlydt og udadreagerende og en anden, der er indadreagerende og særligt sensitiv overfor f.eks. lyd og især andres følelser. En tredje ligger med feber imens.... Der er hårdt brug for alle kræfter hver dag, som forældre i denne familie.

Samtidig skal vi hele tiden huske at kommunen kigger med. De er som en 12. mand på sidelinjen der skal vide alt, se alt, høre alt, følge med i alt. Jeg får tabt arbejdsfortjeneste til pasning af Hjalte, de timer han er for syg til at gå i børnhave. Fordi jeg var på SU da Hjalte først blev syg, får jeg timetakst som hvis jeg var på dagpenge. Så oveni alt dette, kæmper vi også for at få økonomien til at hænge sammen. 

Her på bloggen, er det planen at der skal komme tips og triks til husholdningens økonomi. Jeg synes jeg har fundet et par fine huller igennem tidens løb, med smarte måder at spare på.

Der vil komme andre husholdnings råd fra en ægte husmoder på kun 27 år. Det handler ikke om at stå i køkkenet i flere timer og kokkere. Det er der ikke tid til. Det kan godt være at jeg går hjemme, men det er der faktisk også en grund til.

Det skal også handle lidt om børnenes mange forskelligheder. Vi er netop igang med at finde en hverdag hvor der er plads til alle og som skåner alle mest muligt. Den rejse glæder jeg mig til at fortælle om.

Det kommer muligvis også til at handle lidt om parforhold, min forretning og måske lidt om veninder.

Glæd jer til at følge mig og min brogede familie, her på bloggen :-)

Venligst Michelle Brohus